På Falkevej 14 finder I denne velindrettede og løbende moderniserede villa, beliggende i et roligt og eftertragtet kvarter på Nørremarken. Her er der gode rammer for familielivet med trygge omgivelser og sikker cykelsti til både legeplads og skole.
Boligen rummer 167 m² og fremstår lys og indbydende med en gennemtænkt planløsning. Huset har været ejet af en håndværksmester, og det mærkes tydeligt, at der er kræset for detaljerne og udført arbejde med fokus på kvalitet og ordentlighed.
Husets hjerte er den rummelige opholdsstue, som er etableret i forbindelse med tilbygningen fra 2018. Her er der god loftshøjde, store vinduespartier og et skønt lysindfald, som giver en behagelig rumfornemmelse og plads til både sofa- og spiseafdeling.
Køkkenet ligger i naturlig sammenhæng med opholdsrummene og fungerer praktisk i hverdagen. Planløsningen byder derudover på 4 værelser, som giver fleksible muligheder for børnefamilien, hjemmekontor eller gæster.
Badeværelset og gæstetoilet er renoveret i 2025 og fremstår moderne og indbydende med tidssvarende materialevalg. Derudover er boligen opdateret med nyt tag og nye vinduer fra 2013, hvilket bidrager til et solidt og velholdt helhedsindtryk.
Haven er lukket og overskuelig med god plads til leg, afslapning og udeliv, og ejendommen rummer desuden carport og udhus, som giver ekstra opbevaringsplads.
Alt i alt en velholdt og funktionel villa, der henvender sig til køberen, som ønsker et hjem med løbende forbedringer, god plads og en tryg beliggenhed tæt på hverdagens faciliteter i Ribe.
Lyder dette som jeres nye hjem? Book en fremvisning på tlf. 92 92 67 60. Vi glæder os til at vise jer rundt!